Silverstone: Safety car-bivirkninger og Verstappens usikre Red Bull-fremtid

Ak, Silverstone. Podiet med Charles Leclerc, George Russell og hjemmebanehelten Lewis Hamilton udgjorde ganske vist et pænt billede efter et ’dramatisk’ Britisk Grand Prix, men lad os være ærlige: Den sande kunst lå denne gang ikke på asfalten. Nej, den gemte sig i diskussionen om det strålende sikkerhedsreglement og den uundgåelige sæbeopera om en vis holländers fremtid. Nogle gange må man undre sig over, om F1-regissørerne overhovedet fatter, at vi er her for spektaklet, eller om det for dem ren og skær handler om administrativ korrekthed.

Max Verstappen krascher, af alle mennesker, fire omgange før afslutningen. Og hvad får vi? En afslutning bag safety car. Herligt. En kulmination, der er lige så spændende som en selvangivelse. Naturligvis henvises der til 'læring fra Abu Dhabi 2021', da løbsledelsen absolut ville gennemtvinge en 'grønt flag'-afslutning og i den forbindelse strakte reglerne en smule... Nu er de tilsyneladende så skræmte, at de rigoristisk kvæler enhver form for dynamik. Sportsånd? Tja, et løb skal jo bare slutte, som bogen foreskriver, også selvom publikum falder i søvn en masse.

Selv hovedpersonerne var splittede. Charles Leclerc, vinderen, indrømmede med et glimt i øjet, at han 'var ganske glad for', at der ikke kom en genstart. Selvfølgelig, hvem vil risikere en sejr, når man får den foræret? George Russell filosoferede over, hvordan 'racing goes', og at afslutningen på løbet ikke bør være anderledes end begyndelsen. En lovsang til konsistensen, selv når den er konsistent kedelig. Og Toto Wolff? Han fortæller os, at 'sport går forud for show'. Vidunderligt. Og det betaler vi så gladeligt for.

Nå, al den klagen over en safety car-afslutning blegner ved siden af det virkelige drama. Dramaet om køreren, der blot vil vinde, og som ikke længere mener, at hans legetøj – Red Bull – er i stand til det. Max Verstappen lufter åbent sin frustration over teamradioen og i medierne. Er han ved at forberede sin afgang? Naturligvis ikke! Han er blot meget, meget... ærlig. Eller som min mormor ville sige: han ved præcis, hvad han gør.

Med en kontrakt indtil 2028, men med præstationsklausuler der kan aktiveres i oktober, sidder Max i en luksusposition. Hans ledelse er i travle samtaler med Mercedes, Ferrari og McLaren. For ja, Verstappen er Verstappen. En drøm for ethvert team, der rent ser på fart, men også en mundfuld. Red Bull har med all sin interne politik endnu et par måneder til at overbevise ham om, at Milton Keynes er det bedste sted for ham. Og det, mine damer og herrer, bliver lidt af en opgave. Især hvis bilen bliver ved med at gøre, som den gør nu.

I øvrigt kører Isack Hadjar i skyggen af al denne transfer-dramatik en nogenlunde underspillet, men imponerende sæson. Kun 24 point bag en firedobbelt verdensmester i den samme bil og en holdchef, der er begejstret for hans fremskridt. Et lyspunkt for Red Bull, kan man sige. Hvis det da ikke lige var for, at én imponerende rookie endnu ikke er en Max Verstappen, der bliver. F1, en sport fuld af modstridende interesser og uundgåelig, skøn kontrovers.

Tilbage til alle Formel 1-nyheder